LINE HØST

Intuitiv Hypnoterapi & Healing

Healing, Hypnoterapi & Hypnose

Hypnose er en naturlig trancetilstand som alle mennesker kan komme i.
Følelsen af at være i hypnose kan blandt andet minde meget om den tilstand vi er i, lige før vi falder i søvn.  Kroppen føles meget afslappet, men sindet og især underbevidstheden er vågen og følger med.

Hypnose er et værktøj, der hjælper dig med at komme i en trancetilstand. Her får din krop, hjerne og dit nervesystem mulighed for at komme i balance og stabilisere sig igen. Underbevidstheden får ro til at give slip på gamle følelser, og jeg kan herfra arbejde med at løse den udfordring du kommer med.
Jeg starter altid med en terapeutisk samtale forud for hypnosen, hvor vi sammen belyser det, der skal arbejdes med, og hvilke følelser der er på spil hos dig.

Hypnoterapi er den terapi, der udføres imens du er i trance. Det er et samarbejde imellem dig og mig. Mit job er at agere som guide for dig undervejs, men du skal selv aktivt være med til at gå i trance, for at det kan lade sig gøre. Under en behandling kan du huske alt og er selv med hele vejen. Det betyder også, at jeg ikke kan få dig til at gøre noget, som du ikke har lyst til. Det er dig der har kontrollen. Derfor er de scenehypnoser, man ser på TV og terapeutiske hypnoser to vidt forskellige ting.

Jeg arbejder altid intuitivt ud fra mine fornemmelser for dine individuelle behov, hvor jeg hjælper din krop med at guide dig ind til dine ressourcer igen. Det gør jeg med min helt egen kombination af hypnoterapi, hypnose og healing. Under alle sessioner bruger jeg healing, da det hjælper din krop med at fremkalde og forløse det som har brug for at komme frem i lyset. Derudover vil energien fra healingen lade dig op og hjælpe dig tilbage i din naturlige tilstand af balance igen.

Healing er virkelig effektivt i kombination med hypnose til at heale dybt ind i underbevidstheden, hvor alle vores uforløste traumer bor og skaber ubevidste adfærdsmønstre.

Hvis du har flere uddybende spørgsmål, så er du altid mere end velkommen til at kontakte mig telefonisk eller pr. mail.

Kroppen føles meget afslappet, men sindet og især underbevidstheden er vågen og følger med.

Hej,

Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker. Igennem hele mit liv husker jeg altid at have haft en dybtfølt interesse for, hvad der gør os mennesker til dem vi er.

Derudover har jeg altid haft en særlig sensitivitet, der gør at når jeg sidder overfor en person, så kan jeg hurtigt mærke, hvilket slags menneske jeg har med at gøre, og hvilke følelser der er på spil hos vedkommende.

Kontakt

Intuitiv Hypnoterapi & Healing

© copyright 2024 - Alle rettigheder er forbeholdt Line Høst